Ugerløse Kirke, som mange vil kende som Midtsjællands Domkirke, er opført og indviet i 1876. For en landsbykirke er den arkitektonisk noget ud over det sædvanlige – ja faktisk findes der ikke en lignende kirke i hele landet.
Den gamle kirke var i en meget ringe forfatning, og blev revet ned i sommeren 1875 for at give plads til den nye kirke.
Men forinden nedrivningen sendte Nationalmuseet en medarbejder til Uggerløse, for at beskrive den gamle kirkebygning – og nu er nedenstående beskrivelse og tilhørende tegning dukket op i Nationalmuseets Antikvarisk Topografiske Arkiv.
Indberetningen er håndskrevet og nogle steder lidt svær at tyde. Særligt vil jeg på forhånd undskylde min tydning af de faglige arkitektoniske benævnelser.
Indberetning til Nationalmuseets Antikvarisk Topografisk Arkiv:
Den 12. Maj 1875, underskrevet af ? P E Holsøe (noget uklar underskrift)
Ugerløse gamle kirke, tegnet efter beskrivelse fra maj 1875. Kirken var bygget af ubehandlede marksten, og havde rødt tegltag. Bemærk det meget lave tårn. Kilde: Nationalmuseet
Den nuværende Uggerløse (Merløse Herred) Kirkebygning bestaar af et hvælvet Skib og Chor med en halvrund hvælvet Chorafdeling. Mod vest findes en lav Taarnbygning af Skibets Brede, mod Syd et Vaabenhus med Bjælkeloft og mod Nord en lav Udbygning fra Choret med Indgang fra samme.
Alle Murene ere opførte af utildannede Rullesten og kalktufs, hvorimod Hvælvingerne og Pillerne, som bære Gjordbuerne, ere opførte af tykke Mursten, ligesom de murtakker, der findes paa Gavlen over Vaabenhuset og Chorets østlige Gavl. Alle Tagene, saavel over Skibet som over Taarnet, Choret og den runde Chorafslutning, ere dækkede med røde Teglsten.
Indgangen til Kirken er mod Syd gjennem Vaabenhuset. Fra Skibet dannes Indgangen til Choret af en Bue i Rundbuestil. Paa hver Side af denne findes en Niche, midt mellem disse og Indgangsbuen springer en halvrund Pille frem med Spor af Capitæl og Barit ligesom der mellem den øverste Del af Capitalet og Nicherne findes et Par fremspringende Rundstave. Da Nicherne nu ere halv skjulte af Hvælvingernes Gjordbuer, og da den indvendige side af ydermurene over Hvælvingerne er afpudset, er det utvivlsomt at Kirken oprindelig har havt Bjælkeloft.
Alle Hvælvingerne ere opførte i Spidsbuestil med fremspringende Gjordbuer og Tværipper. Gjordbuernes Bærepiller ere ligeledes fremspringende. Muren mellem Skibet og Taarnet er Gjennembrudt for at forøge Pladsen i Kirken med Taarnet underste Rum, som er overhvælvet men uden fremspringende Gjordtuer.
Midt gjennem Kirken er en Gang med Stole paa begge Sider. I Skibets nordøstlige Hjørne er Prædiekestolen foran Chorafslutningen er Alteret med en Altertavle og i Chorets nordvestlige Hjørne staar indmuret i Gjordbuens Pibe en Kampestens Døbefaad. Saavel Prædiekestolen som Altertavle er fra en senere Tid, saaledes som disse i Almindelig findes i vore Landsbykirker.
Kjøbenhavn den 12. Maj 1875
Indlæg og afskrift af Flemming Nielsen