Den 20. august 1933 blev Ugerløse Friluftsbad officielt åbnet af Amtmand Saxild fra Holbæk, og lige siden har børn, unge og voksne fra hele Midtsjælland lært at svømme i Ugerløse.
Initiativtager til Friluftsbadet var mejeribestyrer Laurits Hansen – men det var mange af byens og oplandets borgere der gjorde arbejdet. Og arbejdet foregik ved håndkraft med skovle og trillebøre.
Du kan se en film om tilblivelsen og indvielsen af Ugerløse Friluftbad her:
Husk lyd !
TVøst har også været på besøg, og fik ved den lejlighed historien fortalt af Jørgen Skjøt (Sneppevej 13). Du kan se hele indslaget her http://www.tveast.dk/det-var-dengang/ugerlose-friluftsbad
Friluftsbadet har gennem det sidste år gennemgået en større restaurering, og står klar til sæsonstart lørdag den 30. april 2016.