Jeg har i flere afsnit om Ugerløses historie skrevet om Åmosens betydning for sognets bosætning og udvikling. Helt tilbage for 11.600 år siden, da isen begyndte at smelte, var området hvor Ugerløse by ligger nu, med stor sikkerhed søbund.
De store mængder smeltevand fra isbræen fyldte alle lavninger og skabte rivende floder, små vandløb, og mange sammenhængende søer – store og små – på vandets vej mod Storebælt (som også var en smeltevandsflod).
Kystlinjen til søerne omkring Ugerløse har mod nord gået et sted op imod bakkerne ved Brorfælde og Galø. Søerne var de første beboeres spisekammer, da de primært levede af fisk og skaldyr.
Efter et par tusinde år blev floderne til åer, også søernes vandstand begyndte at blive lavere – og senere groede søerne til og blev til moser. Med tiden er moserne blevet benyttet til græsning for husdyr, og endnu senere er flere områder blevet drænet og dyrket som agerjord.
Åmosens geografi
Hele området dækker et areal på ca. 50 km2. (Jeg har indtil videre forgæves ledt efter en illustration, der på et kort kan vise hvor stor Åmosen var, da den var størst. Når jeg finder sådan et kort, kommer det på med det samme.)
Åmosen udgør et 20 km øst-vest-gående og 1-4 km bredt bassin fra Store Merløse til Bromølle Kro. Den ligger på en sumpet, tørvedækket smeltevandsslette (25-30 m.o.h.) omgivet af dødisprægede randmoræner (70-100 m.o.h.)
Både den østlige del og den vestlige del er i dag dyrkede områder. De mere centrale dele af Åmosen ligger udenfor vores sogn sydvest for Undløse. Her var der i 1940’erne og 1950’erne en stor industriel tørveproduktion.
Åmose å udspringer ved Valsølille i nærheden af Jystrup. Det er derfor sandsynligt at både Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø har været en del af den store og tidlige Åmose-sø.
Det 40 km lange vandløb, der gennemstrømmer Åmosen, har en meget varierende vandføring og kan om sommeren næsten tørre helt ud. I forbindelse med et stort afvandingsprojekt i mosen i årene 1956-65 byggede man en 1 km lang tunnel til åen ved Bromølle, fordi plastisk ler skred ud i åløbet. Åmose å fortsætter fra Strids Mølle som Halleby å til Tissø.
Området Store Åmose er Sjællands største mose, og den rummer masser af kulturarv af national- og international betydning. Under marker og græstørv findes menneskeskeletter, bopladser, redskaber og madaffald fra stenalderen. I de fugtige jordlag er oldsager af træ, ben og hjortetak bevaret. Genstande af den type er meget sjældne og kan give et detaljeret indblik i jæger- og samlerfolkenes levevis. Intet andet sted i Europa kan fremvise en så rig og varieret 5.000-11.000 år gammel kulturarv.
Bevaringsprojekt for Åmosen
Miljøministeriet har nu sammen med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet afsat 45 mio. kr. til naturgenopretning, der kan sikre, at tørvelagene ikke tørrer ud. Derved kan kulturarven i Store Åmose bevares til senere generationer af forskere, som vil have bedre undersøgelsesmetoder, end nutiden råder over.
Artiklen er skrevet af Flemming Nielsen den 12. juli 2015.
Kilder: Nationalmuseet, Den Store Danske (Encyklopædien), Wikipedia og Kulturstyrelsen.