Den 4. juli 1952 blev Svend Aage Hansen den nye mælkemand i Ugerløse. Han havde i et par år arbejdet for blandt andre Birkholm Andelsmejeri, som Ugerløses mejeri hed. Mejeriet lå på Hovedgaden 23.
Mælkemand Svend Aage Hansen sammen med hans kone Anna og børnene Torben (på armen af Anna) og Birgit foran deres husmandsted på Flædebækvej 13
Svend Aage Hansen boede med sin kone Anna og to børn – datteren Birgit og sønnen Torben – på Flædebækvej 13 lige syd for Ugerløse. Husmandsstedet med 6 tdr. land, tre køer og en hest havde Svend Aage og Anna Hansen købt i november 1949.
Da stillingen som mælkeforhandler blev ledig, havde Svend Aage Hansen altså allerede kontakt til mejeriet – og hvad også var vigtigt – så havde han en hest til at trække vognen med de tunge mælkejunger rundt i byen. Der kunne være 40 liter mælk i en junge, og der var flere forskellige mælke- og flødevarianter i jungerne.
I begyndelsen kunne Svend Aage Hansen tilbyde sødmælk, kærnemælk og skummetmælk, smør samt fløde og kaffefløde – og så havde han råmælk i en junge, som kunderne kunne sætte til side til tykmælk.
Svend Aage Hansens første mælkevogn med hesten Lise for vognen.
Når Svend Aage Hansen kørte rundt i byen med hesten Lise foran vognen, ringede han med en klokke (ligesom Hjem Is-bilen). På den måde kunne damerne i husene høre når mælkemanden var udenfor deres hus, og så gik de ud for at købe den mælk de skulle bruge. Det var normalt, at man købte frisk mælk hver dag.
Kunderne skulle selv medbringe en kande, en skål eller noget andet til at have mælken i. Så tog Svend Aage et pottemål og dyppede det i jungen for at fylde det. Hvert pottemål til sin junge, og han havde mål i forskellige størrelser. En-liters mål til mælken og mindre mål til fløde og kaffefløde.
Mælkeregning fra 1968 for Fru Inger Christensen. De købte mest sød- og skummetmælk, men fik vist ikke betalt regningen hver uge.
Så skrev Svend Aage Hansen små sedler med mælkeregnskabet for hver enkelt kunde – kunderne kunne så nøjes med at afregne, når de havde råd til det – ellers normalt en gang om ugen.
I 1958 blev hestevognen skiftet ud med et folkevognsrugbrød. Her handles der mælk på Bonderupvej.
I 1958 fik Svend Aage Hansen et folkevognsrugbrød og begyndte at dytte i bilens horn i stedet for at ringe med klokken. Nu kunne han endvidere tilbyde ost, kaffe og margarine.
Det var omkring samme tidspunkt at mælken ikke længere blev kørt rundt og solgt i løs vægt fra mælkejungerne – nu kom mælk og fløde i klare glasflasker. De forskellige mælketyper havde forskellige farver metalkapsler som låg – farverne er de samme som man kender fra mælkekartonerne i dag. Sødmælkens kapsel var blå, kærnemælkens kapsel var grøn, skummetmælkens kapsel var grå, flødens kapsel var lyserød og kaffeflødens kapsel var orange.
Senere blev flaskerne brune, men kapslerne beholdt deres forskellige farver, så man altid vidste hvad der var i de forskellige flasker.
Omkring 1970 fik man de mælkekartoner som vi kender i dag. For mælkemanden var den opfindelse en stor hjælp. Svend Aage Hansen kunne stable 12 liter mælk på armen, og fordele dem til damerne i gadens huse. Så meget mælk kunne han ikke have på armen med de gamle glasflasker.
Torsdag den 11. november 1982 blev sidste arbejdsdag for Ugerløses sidste mælkemand Svend Aage Hansen. Kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet, så der var ingen hjemme at sælge mælk til.
Vi kender ikke navnet på mælkemanden, som Svend Aage Hansen afløste i 1952. Kender du noget til ham, vil vi meget gerne høre fra dig.